よろずエグモント(仮題)

留学経験者やデンマーク在住者がテーマも決めずに対話。
2008/11
20

翻訳に挑戦4 プライエムでの問題!



◆自称インチキ翻訳家のTAKAどんが、デンマークのJyllandspostenを中心に興味のある記事を1週間遅れくらいでまったーりと翻訳、公開します。デンマークから帰国して10年、私のデンマーク語はどれくらいなまったでしょうか?

辞書は極力使わないで(どーしてもわかんないと使いますが)、エグネットからタイムアウトしないようにちょっとづつ翻訳していますので、誤訳、意訳も多いです。
あきらかに「これ違うよ!」っていうものがあれば、日記、こちらともに是非とも遠慮なくご指摘ください。

※なお、翻訳作業は公開で、私のSNS内の日記にて行っています。時間のあるときに翻訳していますので、ちょっとづつ内容は変わります。

※この翻訳記事の無断転載、利用を禁止します。原文の記事の著作権は当然ですがJyllandspostenに帰属します。当方はボランティアで翻訳しているだけです。誤訳等における責任も一切取れません。

デンマークでもいろいろ問題あるんだなぁと思いましたが、日本では逆にニュースにもならないくらいのハイレベルなものでした。(汗)いろいろな捉え方があると思いますが、ワタシが以前いた日本の職場ではもっと様々に思い当たる節がありますし、食事を全部一つのお椀にまぜて、その上から薬をかけて食べていた方を見たショックを思い出します。日本がこういうことを取り上げ始めるのはいつの日のことか。。。

@@@@@@@@


◆プライエムが食欲を奪う◆

※プライエムはデンマークで、日本でいう特別養護老人ホーム等に相当するが、制度、レベルから全く異なるので以後「プライエム」と表記。

公開日時 2008年10月25日 10時4分

プライエムでの昼食時、高齢者や介護職員との話がはずんでいる時間に、突然、ある介護職員が同僚と全く場違いな会話をしているのが聞こえてきました。それはペーターセンさんのオムツを次回注文するときはワンサイズ大きいものにするということを覚えているか?という(不快な)内容だったということが月曜日発行の週刊雑誌の『フードカルチャー』に掲載されます。

食事については常識の範囲内でのマナー(明記されないルール)というものが多々ありますし、プライエムの食事環境についてはマナーが守られないことが多々あります。そういう事が原因で、まだお元気な入居者の多くは食堂での皆と一緒の食事をされない方が多いのです。
これが問題です。プライエムに引っ越してきたときに、高齢者の多くが健康状態を悪化させてしまうのです。と語るのはDTUの研究員で 完成目前のph.d論文にてこの問題を取り上げているJens Kofod氏。

デンマークのプライエムの居住者のうち、66%が平均体重を下回り、そのうち20%が栄養不良であるとのこと。問題は高齢者が小食傾向であり、その後も長期間そのまま継続するということです。Jens Kofod氏は過去3年間、デンマーク国内の4カ所のプライエムに密着してきました。彼の調査は、なぜ殆どの高齢者が自宅から(プライエムに)引っ越した時に食欲を失うことが多いのかということを取り上げています。
多くの場合、食堂におられる入居者の多くは認知症か身体障がいをお持ちです。彼らは、たとえば話したり聞いたりする機能が低下しています。そのため、社交の場である食事時間は住居者1〜2名と介護職員となり、なにかちょっとしたことで不調になってしまうのです。とJens Kofod氏は語っています。
Jens氏は、それは職員が原因ではないとも強調しています。

介護職員は状況に応じて良い仕事をしていますが、組織の枠組みの中で応対することになります。すべきことは他にあります。例えば居住者の部屋の掃除、洗濯、身支度などです。食事時間はどう過ごしているのか、それも見守りの必要があります。食事が食べられないのであれば、食事議論も意味がないのです、と Jens Kofod氏は語っています。

食事(時間)を更に向上させることは、そんなに難しいことではありません。入居者と職員との適切な食事時のやりとりの片隅に調査員も同席しました。そのやりとりはお互いの事や歩んできた人生についてであり、おむつの事ではありませんでした。

新しい入居者がプライエムに引っ越してきた直後、彼らの生活満足感と食欲の増進を心がけるべきです。もし職員がしっかりとした教育を受けていれば、例として心が暖まるような良い食事時間を提供するようにすれば、高齢者の栄養補給状態は今日に比べてすぐに良くなり、長期間続くことでしょうとJens Kofodは補足しています。

Kilde: FoodCulture
文書源:フードカルチャー

@@@@
以下、原文 Jyllandsposetn
◆Plejehjem stjæler appetitten
Offentliggjort 25.10.08 kl. 10:04

Der bliver spist middagsmad på plejehjemmet, og snakken går mellem de ældre og plejepersonalet. Pludselig ødelægges stemningen af, at en plejehjemsassistent henover flæskestegen spørger sin kollega, om hun har husket, at Petersens bleer skal bestilles en størrelse større næste gang, skriver Landbrugsraadets ugemagasin FoodCulture, der udkommer mandag.

- Der er et væld af uskrevne regler omkring måltidet, og mange af dem bliver brudt i spisesituationen på et plejehjem. Derfor vælger flere af de mere friske beboere fællesspisningen fra. Det er et problem, for mange ældre taber sig, og deres helbredssituation bliver kritisk, når de flytter på plejehjem, fortæller forsker fra DTU, Jens Kofod, der netop har lagt sidste hånd på en ph.d. om emnet.

66 pct. af beboerne på de danske plejehjem er undervægtige, og af dem er 20 pct. decideret underernærede. Det skyldes hovedsagelig, at de ældre er småtspisende og har været det i en længere periode. Jens Kofod har gennem de sidste tre år fulgt livet på fire danske plejehjem. Hans forskning har bl.a. afdækket, hvorfor de ældre ofte mister meget af appetitten, når de flytter fra eget hjem.

- Ofte er flertallet af beboerne i spisestuen enten demente eller har fysiske handikap. De har f.eks. svært ved at tale eller høre. Derfor afhænger det sociale omkring måltidet af en eller to beboere og plejepersonalet, og så skal der ikke ret meget til, før det bryder sammen, forklarer Jens Kofod. Han understreger, at det ikke er personalet, der bærer skylden.

- Plejepersonalet gør et fremragende job efter omstændighederne, men der skal gøres noget ved rammerne. Der er retningslinjer for næsten alt andet, f.eks. for rengøring hos beboerne, vask og påklædning osv. Der bør også være en hjælp til, hvordan et måltid skal forløbe. Det hjælper ikke, at man har en kostpolitik, hvis maden ikke bliver spist, siger Jens Kofod.
Der skal ikke så meget til, for at måltiderne kan blive markant bedre. Enkelte steder har forskeren set måltider, hvor beboere og personale skaber et reelt fællesskab. Et fællesskab med interesse for hinandens personer og historier og ikke for bleerne.
- Lige når nye beboere flytter ind på plejehjemmene, stiger deres livsglæde og appetit markant. Hvis personalet blev uddannet, så de kunne fastholde det, f.eks. ved at sørge for gode, hyggelige måltider, kunne de ældres ernæringstilstand hurtigt blive langt bedre, end den er i dag, mener Jens Kofod.

トピック一覧へ戻る

トラックバックコメント
http://egmont.jp/TB/?TBID=795
上記のURLを使いこの記事にあなたのブログからトラックバックできます。 TB